onsdag den 27. november 2013

Roadtrip på New Zealand

IMandag var det tid til at hente vores bil. Den første dag gik super fint, vi kørte hele vejen til Taupo, som er ca 4 timer syd på. Vi har allerede vænnet os til at køre i den "forkerte" side, og nyder virkelig at bilen har automatgear! 
Tirsdag var vejret rigtig skidt, vi kørte tidligt hen til den nationalpark, hvor i dele af Ringenes Herre er optaget. Desværre var det ikke muligt for os at se så meget, da det var helt tåget og regnede alt for meget - øv øv! Men vi fik alligevel oplevet lidt af naturen.
I dag onsdag, stod vi igen tidligt op og kørte først hen til Huka Falls, hvor vi så et rigtig fint vandfald, meget anderledes end dem vi ellers har set. Derefter gik turen videre til Hobbitland. Her var vi rundt på en guided tur, hvor vi så alle de små hobbithuse og det flotte landskab omkring dem. Utrolig smukt, og virkelig flot lavet!!! Det lignede drømmeland :-)
Da vi var færdige der kørte vi mere nord på igen, til en by der hedder Tauranga. Her skal vi også være i morgen :-)








(Rattet sidder jo i den forkerte side!!?)

(Så laves der altså mad.. Primitivt men effektivt!) 

(Så blev det altså tid til et bad, efter lidt for mange dage på farten.. Så hvorfor ikke tage en tur i svømmehallen!? :-) )  

(Man er ikke på et rigtig roadtrip, hvis ikke man har kørt Mc drive!) 

(Sidste aften i bilen bliver fejret med en kæmpe muffin)

Igår fredag, startede vi dagen op med at køre endnu længere nord på, til Coromandel området, som byder på meget af New Zealands flotte natur. 
Her startede vi dagen op med en god vandrertur fra Hahei beach og hen til det kendte spot, Cathedral Cove, som er en kæmpe klippe med et stort hul igennem. Det var virkelig facinerende at se! 
Derefter kørte vi videre til endnu et kendt sted, Hot Water beach, hvor det er muligt, at danne sit "eget" spabad på stranden, da undergrunden består af varmt vand.(vandet kan blive op til 60-64 grader) 
Dog er dette kun muligt at opleve, når tidevandet er lavt og vi var desværre ikke heldige at ramme det tidspunkt. Øv bøv. 
Natten til i dag(lørdag), var vores sidste nat i vores Campervan og man må sige vi fik oplevet, hvor flinke folk kan være. 
Vi fik lov til at parkere i indkørslen hos en bondemand(det er faktisk rigtig svært, at finde steder, hvor det både er lovligt og gratis, at overnatte i bil), og her til morgen tilbød nabo kvinden, som kom forbi os på sin morgenløbetur, at vi måtte få et bad hos hende og at hun samtidigt ville lave morgenmad til os! Folk er da for søde :-)
Vi kom tilbage til vores hostel her til eftermiddag og har nu kun 2 hele dage tilbage, før vi rejser hjemad!! Hvor blev de 3 måneder dog af?? ;-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar