onsdag den 25. september 2013

Surfers Paradise

I går morges ankom vi til Surfers Pardise/ Goldcoast :-)
En by der er meget inspireret af den amerikanske kultur. Der er store højhuse overalt, massere af diskoteker der skal ligne noget fra L.A. eller Las Vegas, farvestrålende butikker og skilte der lyser op om natten og et kæmpe udvalg af fastfoodbutikker.

Dagen gik med at ligge på stranden og slappe af, og tjekke byen lidt ud.

Vores første bytur her i byen, var super god. Vi startede med at sidde og drikke lidt med en masse fra vores nye hostel, derefter tog vi i byen med dem og senere mødte vi nogle lokale, som tog os med til et andet diskotek.

I dag er vi flyttet over til et større og bedre hostel/resort, med jacuzzi, stor pool og endnu tættere på stranden - det kan vi li'!!! Så dagen er gået med at nyde solen ude ved poolen og en smule shopping i nogle af byens fancy butikker. Ud over det, har vi haft lidt mere tid til at lave lækker (og sund) mad, så det har vi hygget os med :-)



(Se hvad vi fandt her i Australien, en Copenhagen Ice Cream!!!)

(Vi har det OK godt)



(Lækker salat til frokost)

(Kål med tomatsovs, kalkunkødboller og parmasanost - absolut ikke dårligt!!)

(Lækkerbisken i byen) 

(Vi er søde og har købt kaffe og donot til vores ven som knokler på arbejdet) 

(Hun kender sin plads i køkkenet!;) ) 

(Alle de sandaler... Vi bliver jo fattige før vi ved af det..) 

Sikke dog, hvor tiden flyver afsted.. Før vi ved af det er den ene dag efter den anden gået! 
De sidste par dage er mest gået med at ligge ved vores lækre pool, tjekket butikker ud og så har vi festet en del! Her er der gang i bylivet hver nat. 
Fredag var vi på en arrangeret clubcrawl og nåede rundt på 5 af de mest eftertragtede diskoteker! Derudover var der arrangeret BBQ på den første club(Hvidt toastbrød og en meget stegt pølse...) efterfulgt af bowling og så var aftenen ellers i gang. 

Igår kom vi sultne tilbage til vores hostel fra en shoppingtur og opdagede, at nogle hade stjålet vores køletaske med mad!!! (ØV, hvor var vi triste. Specielt når der ligger mad til de næste dage i sådan en) Vi reddede heldigvis dagen med nogle sunde bananpandekager - så vi blev hurtig nogle glade piger igen:-)

I aften skal vi grille på stranden med nogle danske venner vi har fået her i Surfers paradise og imorgen går turen videre til Brisbane. 


(Den søde dørmand i baren på vores hostel elsker at give massage - og han var virkelig god!! Så den chance udnyttede vi) 

(Skål venner - vi har det godt!!)

(SinCitys nye promotiongirl...)




("Hej alle sammen" (-: ) 

(Lysekrone og sofa på toilettet - hvor fedt kan det lige blive?!)



(Vi kan spise myslihavregrød morgen, middag og aften... Og som natmad:D ) 

(På shopping - we love it!) 

(Hvis backpacker tasken bare havde været større.....) 


(Mmm, vi er vilde med bananpandekager)

(Vi har massere af tid til at forkæle vores negle, jaaaaa :-) ) 

(Bananbidder med mørkchokolade - det kan vi li')

onsdag den 18. september 2013

Byron Bay

Søndag morgen ankom vi til Byron Bay. Her havde vi booket de første 3 nætter på et ægte hippie hostel, hvor man bl.a. Kunne bo i tippie! 
Desværre havde vi nogle regnfulde dage, det regner meget sjældent i Byron Bay, men når det først starter, så regner det også igennem! Derfor kunne vi ikke rigtig lave andet end at hygge på værelset :-)






(Disse 'Water Dragons' må man lære at leve sammen med på Art Factory, de er nemlig overalt!!!)



I går var vi ude på en vandretur op til Byrons fyrtårn, det er placeret oppe toppen af et stort bjerg helt ud til kysten. Her er det også muligt at komme ud til det punkt, der er Australiens mest østlige punkt.
Om aftenen mødtes vi med nogle danske piger, og tog først ud og spiste med dem og derefter på vores første bytur :-)

(Dagen blev startet ud med god løbetur)

(Og se engang hvad vi mødte da vi løb hjem igen!!)



(Cape Byron Fyrtårn)

(Med søde danske piger til Full Moon party på Cheeky Monkeys)

I dag var vejret virkelig med os - juhuu! Vores morgen gik med at flytte fra The Art Factory Hostel til Main Beach Backpackers, der ligger næsten helt ud til kysten og mere centralt i byen. Derefter gik vi ned til stranden for at slappe af i solen og mødes med nogle venner :-)
Aftenen gik med at lave lækker aftensmad og choko dyppede jordbær - mums.. Lige noget for chokolade-pigerne!

(Vores backpacker venner, som vi mødte første gang i Melbourne)




Vores seneste dage i Byron, er gået med at hygge på stranden eller ved poolen, shoppe og surfe!!

Lørdag var vi på surferskole, juhuu! Det var mega fedt, men også rigtig svært og hårdt!!! Bølgerne herhenne er kæmpe store, så man blev nemt hevet nogle ture under vandet og surfboardene fløj sommetider ind i en - det var den mindre fede del, men den må man nok lære at leve med hvis man vil være surfer ;-) 
Undervisningen varede ca en halv dag. Vi nåede begge at lære start teknikken ret godt og komme også op og stå helt flere gange!!! Alt i alt en ret fed oplevelse.
Om aftenen drak vi lidt med nogle fra vores hostel, bag efter tog vi videre i byen. Desværre var der ret koldt alle steder, så det blev ikke den længste bytur - Meeen vi skal snart videre til Surfers Paradise, så skal vi nok give den gas :-)


I går (søndag) formiddag gik med at se hvaler, desværre var de ret lange ude, men vi fik set et par stykker. 
Eftermiddagen gik med at kigge lidt rundt i byen, købe et par souvenirs (som vi nærmest ikke har plads til) og spise Frozen yoghurt (det er forfærdeligt, de har valgt at placere butikken lige ved siden af vores hostel...)








(Så bliver der taget billeder af hvalerne)


(Vi er forelsket!!!) 



(Så er det i morgen vi må sige farvel til vores lækre pool) 

(På bar i Byron Bay) 

I dag er vores sidste dag. Vi skal på stranden og surfe lidt selv og ellers bare nyde det dejlige vejr og de skønne omgivelser Byron har :-)
Næste stop er Surfers Paradise!


(Vi brugte vores sidste aften i Byron Bay på en virkelig lækker falaffel cafe efterfulgt af en anden cafe, hvor vi nød en chai latte)