onsdag den 18. september 2013

Byron Bay

Søndag morgen ankom vi til Byron Bay. Her havde vi booket de første 3 nætter på et ægte hippie hostel, hvor man bl.a. Kunne bo i tippie! 
Desværre havde vi nogle regnfulde dage, det regner meget sjældent i Byron Bay, men når det først starter, så regner det også igennem! Derfor kunne vi ikke rigtig lave andet end at hygge på værelset :-)






(Disse 'Water Dragons' må man lære at leve sammen med på Art Factory, de er nemlig overalt!!!)



I går var vi ude på en vandretur op til Byrons fyrtårn, det er placeret oppe toppen af et stort bjerg helt ud til kysten. Her er det også muligt at komme ud til det punkt, der er Australiens mest østlige punkt.
Om aftenen mødtes vi med nogle danske piger, og tog først ud og spiste med dem og derefter på vores første bytur :-)

(Dagen blev startet ud med god løbetur)

(Og se engang hvad vi mødte da vi løb hjem igen!!)



(Cape Byron Fyrtårn)

(Med søde danske piger til Full Moon party på Cheeky Monkeys)

I dag var vejret virkelig med os - juhuu! Vores morgen gik med at flytte fra The Art Factory Hostel til Main Beach Backpackers, der ligger næsten helt ud til kysten og mere centralt i byen. Derefter gik vi ned til stranden for at slappe af i solen og mødes med nogle venner :-)
Aftenen gik med at lave lækker aftensmad og choko dyppede jordbær - mums.. Lige noget for chokolade-pigerne!

(Vores backpacker venner, som vi mødte første gang i Melbourne)




Vores seneste dage i Byron, er gået med at hygge på stranden eller ved poolen, shoppe og surfe!!

Lørdag var vi på surferskole, juhuu! Det var mega fedt, men også rigtig svært og hårdt!!! Bølgerne herhenne er kæmpe store, så man blev nemt hevet nogle ture under vandet og surfboardene fløj sommetider ind i en - det var den mindre fede del, men den må man nok lære at leve med hvis man vil være surfer ;-) 
Undervisningen varede ca en halv dag. Vi nåede begge at lære start teknikken ret godt og komme også op og stå helt flere gange!!! Alt i alt en ret fed oplevelse.
Om aftenen drak vi lidt med nogle fra vores hostel, bag efter tog vi videre i byen. Desværre var der ret koldt alle steder, så det blev ikke den længste bytur - Meeen vi skal snart videre til Surfers Paradise, så skal vi nok give den gas :-)


I går (søndag) formiddag gik med at se hvaler, desværre var de ret lange ude, men vi fik set et par stykker. 
Eftermiddagen gik med at kigge lidt rundt i byen, købe et par souvenirs (som vi nærmest ikke har plads til) og spise Frozen yoghurt (det er forfærdeligt, de har valgt at placere butikken lige ved siden af vores hostel...)








(Så bliver der taget billeder af hvalerne)


(Vi er forelsket!!!) 



(Så er det i morgen vi må sige farvel til vores lækre pool) 

(På bar i Byron Bay) 

I dag er vores sidste dag. Vi skal på stranden og surfe lidt selv og ellers bare nyde det dejlige vejr og de skønne omgivelser Byron har :-)
Næste stop er Surfers Paradise!


(Vi brugte vores sidste aften i Byron Bay på en virkelig lækker falaffel cafe efterfulgt af en anden cafe, hvor vi nød en chai latte) 




torsdag den 12. september 2013

Sydney

Så er vi ankommet til Sydney, efter en meget lang tur fra Barham. Vi valgte at rejse om natten, så vi ankom til Sydney Central Station kl 7 i morges. 
Dagen er gået med lidt af hvert.Vi har blandt andet fået købt busbillet fra Sydney til Cairns, og flybillet fra Cairns til Auckland. Vi fik den til en ret god pris, så nu skal vi heller ikke tænke mere på det :-) Agenten der bookede det hele for os, fortalte os også lidt om alle de muligheder der findes inden for aktiviteter og oplevelser, når vi stopper de forskellige steder op af kysten, så vi har nu tusindvis af brochure, som vi kan kigge igennem - det ser alt sammen mega fedt ud, så nu skal vi bare vælge ;-)
Eftermiddagen gik med at lave lækker frokost på vores hostel, samt en lille tur op til China Town, (som ikke var noget særligt, derfor endte vi med at spise Frozen Yoghurt i stedet - Det er det nye 'sunde' softice).
I morgen starter den helt store seightseeing tur :-)



I dag har været vores helt store seightseeing-dag. Vi har set Operahuset, Harbor bridge og det gamle markeds center. Udover det har vi været på running sushi og et stort marked, hvor der blev solgt alt fra frisk grønt og frugt til tøj og alt verdens dimse dutter! 


(Vi var lige en tur på Dinosaurer museum)




(Simone fik købt lidt LEGO med hjem)


(Running Sushi - for kun 45 kr.!!!!!)


(Det gamle markedscenter på Marketplace Street)

(Vi fik begge købt lidt nye underbukser med hjem, super lækre ;-))



(Lidt Aboriginal Kultur i Sydney)

Sidste dag i Sydney, gik med at se Sydney Tower, derefter Cafe hygge og shopping :-)
Kl 22.00 tog vi bussen til Byron Bay. En bustur på 12 timer, så nu ser vi frem til lidt varmere vejr og strandlivet :-)









onsdag den 4. september 2013

Livet på farmen

Mandag eftermiddag tog vi bussen fra Melbourne City, til Barham, en tur på ca 5 timer. Da vi ankom til Barham var vores "host-family" (som består af Ann & Ivan), der til at tage imod os. Efter 15 min kørsel langt ud på landet, kom vi til deres farm. Resten af aftenen gik med snak (vi fik lige hele Ivans livshistorie), samt en kop The og en af Ann's hjemmebagte cookies. Mmmh!! 

Tirsdag og Onsdag er gået med at passe får, køer, høns og hundehvalpe på gården. Ud over det bruger vi meget tid på The pauser, her ude går tingene ikke så stærkt. Det har ikke taget os lang tid at lære deres daglige tidsprogram at kende ;-)

Kl. 7.00 Står vi op og spiser morgenmad
Kl. 8.00 Ud og arbejde på farmen
Kl. 10.00 Første The pause, derefter ud og arbejde igen
Kl. 12.00 Frokost pause
Kl. 15.00 Anden The pause
Kl. 19.00 Aftensmad

Livet på farmen er ganske hyggeligt, men også meget gammeldags. Ivan arbejder udenfor hos dyrene og Ann går inden for i køkkenet og ordner rengøring og vasketøj. Vi går for det meste rundt med Ivan og hjælper, men i går Onsdag, fik vi også lov til at være sammen med Anns søn og hans kone. De arbejder begge på gården, og kører som regel rundt på deres ATV'er og kigger til dyrene - så det hjalp vi med igår (lidt sjovere end at gå rundt med Ivan) :-)

I dag Torsdag, er vi kommet på en lille tur til Swan Hill (en by der ligger ca 60 km fra farmen). Her skal vi sælge nogle af Ivans køer på en 'kvæg auktion' - meget gammeldags! Køerne bliver vist frem i en lille hal og så kan man byde på dem. En skærm viser prisen på koen og hvor meget den vejer. Dejligt at være lidt på tur :-) 

Alt for nu!
Ps. Vi har intet netforbindelse eller signal på mobilerne når vi er på farmen, så vi nyder lige at være lidt inde i byen ;-)






Nu er vores tid på farmen ved at være ovre og på onsdag rejser vi videre til Sydney (en bus/tog tur på  ca. 12 timer...).
Vi har de sidste par dage bl.a. hjulpet med klipning af 140 får, hvor vores opgave mest bestod af at ordne ulden. Derudover har vi taget imod nye lam og kalve, drevet får på ATV og fået australsk søndags roast, (søndagen gik mest bare med hygge, afslapning og mad i store mængder, en ægte søndag her på farmen).
Vi har udover det daglige liv på farmen, været heldige at se kænguruer og emuer, (kæmpe fugle, der ligner strudse).
Vi har nydt at opleve farmerlivet,
 men nu glæder vi os også til at komme videre. Op mod varmen, strandlivet og forhåbentlig til nogle vilde oplevelser! 
Knus fra the farmer girls!! 




(Simone blev lidt forskrækket over at ATV'en kørte så stærkt!!!)

(Meeen hun turde alligevel godt køre en tur alene ;-))